RSS Feed

Hvorfor bruge CSS til webdesign layout?

19. marts 2007 | Webdesign
Cascading style Sheets (CSS) er simple eksterne filer der gør det muligt at kontrollere et webdesign rent visuelt samtidig med at kodestrukturen, hastigheden og optimeringen til søgemaskinerne kan forbedres markant.

Style Sheets giver større fleksibilitet

CSS giver først og fremmest en langt større fleksibilitet end sider der er lavet i ren HTML. Alle der har arbejdet med internetsider lavet i HTML er bekendt med at selv små ændringer i designet kan vise sig at være besværlige at lave. Nogle gange kan det vise sig at strukturen skal laves om pga. af dem måde HTML tabellerne bruges til layoutet.

Når et webdesign først er lavet i CSS kan farver, layout, skrifttyper, afstande etc. nemt rettes efterfølgende. Ved at bruge CSS kommer alle opsætningsmuligheder til at ligge i et samlet eksternt dokument. Hvis du f.eks. vil ændre farven på links eller placeringen af en menu kan det gøres direkte fra dit style sheet. Der er altså ikke længere nødvendigt manuelt at tilpasse koden for hvert enkelt dokument. De elementer der ændres i et style sheet vil blive afspejlet på samtlige sider.

Internetsider hentes hurtigere

Når det første dokument bliver vist fra en internetside gemmes et eksternt style sheet i browserens cache. Hele det visulle layout ligger så lokalt på brugerens computer hvilket betyder at de efterfølgende sider kan hentes meget hurtigere.

Når man arbejder med webdesign gælder det om at begrænse den datamængde brugeren skal hente. Style sheets er et af de bedste værktøjer til dette. Jo mere data der skal hentes jo længere går der før brugeren kan se siden. I mange tilfælde vil det være muligt at gøre selve koden 40-50% mindre ved gå over til style sheets.

Med CSS kan siderne designes optimalt til søgemaskinerne

Jo mere koden er adskilt fra selve indholdet på dine sider jo bedre kan søgemaskiner lide dine sider. Style sheets er derfor ideelt i forhold til søgemaskineoptimering. Ved at reducere mængden af kode på dine sider vil selve teksten bliver vægtet højere af søgemaskinerne.

Søgemaskinerne læser dine sider oppe fra og ned og prioriterer det er der står øverst højest. Med CSS kan du placere indholdet i den rækkefølge du ønsker i koden, dette er med til gøre mulighederne for at optimere til søgemaskinerne endnu bedre.

Fordele ved CSS

Med style sheets du kan spare tid, formindske trafikken på dit webhotel og gøre dine besøgende glade da siderne vises og hentes hurtigere. Hvis du ikke allerede har skiftet til CSS er det helt klart værd at overveje - mange er i fuld gang.


Webhotel Billigt webhotel?
  • Søger du et godt og billigt webhotel kan jeg anbefale Simply. Jeg har været kunde hos dem gennem mange år og til prisen leverer de ganske enkelt et af de bedste webhoteller i Danmark.
    - siro.dk 2022