RSS Feed

Google belønner i stigende grad nyt indhold

25. juli 2007 | Google

I forhold til søgemaskineoptimering har det altid været væsentligt at ligge nye tekster ud for at få nogle gode placeringer i søgemaskinerne. Og det tyder på at der i fremtiden vil blive langt endnu mere vægt på nyt indhold og opdateringer.

Indgående links - vejen til toppen

År tilbage var det vigtigste for at få en god placering i søgemaskinerne indgående links. Havde man nok links fra de rigtige steder ville man blive placeret i toppen af resultaterne. Efterfølgende er der lavet masser at tilpasninger for at give bedre søgeresultater, indgående links er dog stadig meget væsentlige. Der er bare et problem i forhold til at ligge for meget vægt på indgående links, de seneste nyheder kommer ikke altid med i resultaterne.

Google vil give brugerne de mest relevante resultater

For Google handler det om at finde en balance. De sider der har mange indgående links bliver naturligt nok vurderet som "gode" sider med værdifuldt indhold. Naturligt nok skal disse optræde øverst i resultaterne, men hvis man søger efter sidste nyt om f.eks. et produkt eller en virksomhed vil siderne ikke altid være de mest relevante for brugeren.

Googles løsning på dette er den såkaldte QDF score (query deserves freshness) der går ind og kigger på hvad der er "hot" på Internettet i øjeblikket. Hvis der er stor aktivitet omkring et emne på Internettet vil nyheder omhandlende dette emne opnå en højere score og bedre placering i resultaterne. Dette er værd at tænke over i forbindelse med sin optimering til Google.

Søgemaskineoptimering lig med frisk indhold?

Når Google skal bestemme hvordan siderne skal placeres i søgeresultaterne kigger den på mere end 200 forskellige informationer. Sider der bliver løbende opdateret vil fremover blive prioteret højere end før, men alle de andre faktorer i forbindelse med optimering til Google er stadig værd at bruge tid på ;-)


Webhotel Billigt webhotel?
  • Søger du et godt og billigt webhotel kan jeg anbefale UnoEuro. Jeg har været kunde hos dem gennem mange år og til prisen leverer de ganske enkelt et af de bedste webhoteller i Danmark.
    - siro.dk 2012