Hvad kan Windows Vista?
23. februar 2007 | Off topicAero - Windows' nye grafiske tema
Det første man ligger mærke til i Windows Vista er det nye grafiske tema Aero. Det nye tema er Microsoft sluppet ganske godt fra med gennemsigtige vinduer, flotte skygger, vinduer der fader når de lukkes etc.
Den nye funktion Flip 3D er også en kærkommen afløser for den traditionelle alt + tab funktion i Windows XP. I stedet for et ikon vises hele vinduets indhold og man bladre igennem vinduerne med et tryk på windowstasten + tab. Den gamle Alt + tab funktion findes stadig, her vises der så et lille billede af vinduets indhold i stedet for et ikon.
Gadgets, små nyttige programmer
En anden nyhed i Windows Vista er de såkaldte gadgets. I højre side af skærmen kan man tilføje forskellige små programmer f.eks vejret, et ur, google søgeboks, itunes, aktiepriser etc. Det er ret smart og nyttigt. Samtidig udnytter de en plads der ellers sjældent blev brugt i xp.
Søgefunktionen er forbedret
En af de mest praktiske funktioner er den nye måde man søger på. Windows Vista indexere løbende filerne på harddisken, mp3'er, dokumenter, billeder etc. Dette gør at ens søgninger kan foretages live - hvilket vil sige rigtig hurtigt. Samtidig kan funktionen også bruges til at starte programmer nemt og hurtigt. Funktionaliteten er mere eller mindre den samme som Google Desktop Search eller Microsofts egen version Windows Desktop Search - begge kan hentes til Windows XP.
Windows Vista - mere sikkerhed?
Den firewall der kom med kom med Service Pack 2 til XP er nu blevet opdateret og flere funktionaliteter er kommet til. F.eks kan Windows Firewall nu også styre den udgående trafik og giver bedre kontrol over brugerrettighederne.
Ud over den nye firewall er Windows Defender installeret som standart. Windows defender er også kendt som Microsoft AntiSpyware, men har nu skiftet navn og er blevet en fast del af Windows. Windows Defender holder øje med hvilket programmer der installeres og scanner løbende computeren for spyware.
Programmer i Vista
Windows vista kommer med Internet Explorer 7 hvor den største ændring er et mere simpelt layout og en bedre understøttelse af forskellige webstandarter. Windows Media player er med i version 11, hvor de nye DRM (Digital Rights Management) udvidelser udgør den største ændring. Microsoft prøver med DRM at få en større del af markedet ved at begrænse de åbne standarter. Dette er ikke er en fordel for forbrugeren. Outlook express er blevet omdøbt til Windows Mail. Der er også tilføjet en kalender funktion til oprativsystemet, du kan derfor holde styr på dine aftaler i Vista.
Windows Media Center
Hvis en af de større versioner af Windows Vista vælges følger Windows Media Center med. Windows Media Center gør det muligt at samle fjernsyn, film, musik, billeder et sted. I forhold til standart versionen er der ingen ændringer i Media Centret i Vista, men programmet er stadig rigtig godt hvis man overvejer at bruge sin computer som et Media Center.
Systemkravne er store
Systemkravene er som forventet store. En computer på 2-3 GHz og 2 GB ram anbefales. Samtidig er det nødvendigt med et nyere graffikkort for at det nye grafisk tema Aero kan bruges til fulde. DirectX 10 udgives ekslusivt til windows vista og de enkelte nye spil der er kommet frem ser rent grafisk imponerende ud.
Rent hastighedsmæssigt er ikke noget at hente ved at skifte til Vista. Faktisk har forskellige test vist at Vista er langsommere en XP. Dette gælder både ved spil og brug af krævende programmer.
Kan det betale sig at opgradere?
Er man godt tilfreds med ens nuværende styresystem er der ikke den store grund til at anskaffe Windows Vista. Langt de fleste "nye funktioner" i Vista kan findes andre steder og kan ofte hentes gratis. Det som Vista gør er at samle det det hele i én pakke, tilføje nogle gode, men ikke specielt originale funktioner og levere det hele i en flot og funktionel indpakning.
Skal du ud og købe en ny computer får du den højst sandsynligt med Vista installeret og vær glad for det. Samlet set er Windows Vista et godt og stabilt styresystem ligesom Windows XP er det. Jeg håber på at Microsoft næste gang tør tage nogle lidt større skridt og designe noget virkeligt nyskabende.
- Søger du et godt og billigt webhotel kan jeg anbefale Simply. Jeg har været kunde hos dem gennem mange år og til prisen leverer de ganske enkelt et af de bedste webhoteller i Danmark.
- siro.dk 2022
- Billigt webhotel - Oversigt over stabile og billige webhoteller
- Undgå problemer - vælg ikke en gratis hjemmeside
- Google Adsense - Sådan får du Adsense til at vise målrettede annoncer
- Køb et .eu domæne navn før det er for sent
- Undgå at sætte forum på din nyopstartede hjemmeside
- Google udgiver guide til søgemaskineoptimering
- Lav hjemmeside - Sådan får du din egen hjemmeside
- Flere artikler >>