RSS Feed

Gode linktekster hjælper dine besøgende

18. oktober 2007 | Webdesign

Alt for ofte ses at der ikke bruges de rigtige linktekster. Når en bruger klikker på et link forventer brugeren at blive henvist til side der omhandler linknavnet. En af de mest basale fejl i forbindelse med linktekster er at anvende ord som "klik her" eller "læs mere her". Med disse navne kan brugeren ikke vide hvad siden mere specifikt handler om og vælger derfor i mange tilfælde ikke at klikke på linket.

Hvor kommer man hen når man klikker på linkteksten?

Når en Internet side besøges læser brugeren meget sjældent hele teksten. Man scanner siden og læser de brudstykker man har brug for. I denne forbindelse er links et at de elementer der er nemmeste at få øje på da de typisk har en anden farve og er understreget. Det er en god ide at ens linktekst er det samme som overskriften eller ligger tæt op af den side der henvises til. På denne måde er brugeren sikker på at de er kommet frem til en side der har den information de efterspørger og chancen for at de bliver er langt større.

Hvor fører dine links hen?

Kig dine sider hurtigt igennem og se om dine linktekster giver mening selv om de er taget ud af sammenhæng og om de klart beskriver hvor de fører hen. Ved at bruge lidt tid på at lave gode links holder du på dine besøgende og forhindre at de blive frustrerede og forlader din side, hvilket vi internetbrugere i forvejen er utroligt hurtige til.


Webhotel Billigt webhotel?
  • Søger du et godt og billigt webhotel kan jeg anbefale UnoEuro. Jeg har været kunde hos dem gennem mange år og til prisen leverer de ganske enkelt et af de bedste webhoteller i Danmark.
    - siro.dk 2012