RSS Feed

Google, sådan finder du det du søger

9. januar 2007 | Google

Google's index (antal af sider der søges i) bliver i takt med det konstant stigende antal Internetsider større og større - super cool, men det gør også at behovet for at lave nogle mere præcise søgninger bliver større.

Til trods for at google løbende arbejder på at forbedre deres søgealgoritme så de kan give os de bedst mulige (mest relevante) resultater, er det ofte nødvendigt at præcisere søgningerne for at finde det man søger. Samtidig kan man med præciserede søgninger hurtige finde den rette information.

Værktøjer

Som standart viser google kun sider der indeholder alle dine søgeord. Google forsøger så ved hjælp at forskellige algoritmer at give dig de mest relevante resultater. Selv om google er god til at sortere siderne ud fra relevans sker det ofte at man ikke finder det man søger. Google stiller derfor nogle værktøjer til rådighed som gør det muligt at gøre søgningerne mere præcise.

Anførselstegn

Ved at sætte anførselstegn omkring dine søgninger (eks. ["ny teknologi"]) søger google efter sider hvor sætningen "ny teknologi" optræder. Dette er velegnet til at søge efter citater, navne og ord i bestemt rækkefølge.

Minus udelukker ord

Ønsker du at udelukke ord fra din søgning kan det gøres ved at sætte et minus foran ordet. Søger du for eksempel på ["ny teknologi"] men ønsker ikke at der skal medtages sider der indeholder ordet vindenergi kan du sætte et minustegn foran. Din søgning kommer så til at se således ud ["ny teknologi" -vindenergi"]. Som det kan ses i foregående eksempel kan de forskellige opratorer sagtens kombineres.

Plus søger på stopord

For at gøre søgningerne så hurtige som mulige søger google som standart ikke på de såkaldte stopord. Stopord er ord som: der, en, et, at , i og enkelte specialtegn. Ønsker du at medtage stopord i din søgning kan det gøres ved at sætte et plus foran ordet. (eller at sætte ordet i anførselstegn)

Ordmaskering / wildcart

Du kan bruge en stjerne * (asterisk) som wildcart i dine søgninger. Stjernen vil repræsenterer et ord i din søgning. Hvis du f.eks. søger på ["ny * teknologi"] vil google finde resultater som "ny trådløs teknologi" & "ny medicinsk teknologi".

Avancerede operatorer

Google stiller også nogle avancerede operatorer til rådighed der har en speciel mening når de indtastes i google søgefeltet. Den mest brugbare at disse er operatoren "site:". Ved at indtaste "site:" i din søgning kan du begrænse din søgning til de sider der ligger på et bestemt domæne. En søgning på ["site:www.dr.dk "ny teknologi" ] vil søge efter sider på dr.dk der indholder orderne "ny teknologi".

Ved at kombinere de nævte værktøjer er du godt klædt på til at finde det du søger på google. God søgning ;-)


Webhotel Billigt webhotel?
  • Søger du et godt og billigt webhotel kan jeg anbefale UnoEuro. Jeg har været kunde hos dem gennem mange år og til prisen leverer de ganske enkelt et af de bedste webhoteller i Danmark.
    - siro.dk 2012